Mangrove

Tropica-Scandi, den originale eksotiske frøhandel


Mangrove 

(Rhizophora mangle)

 

Vi har desværre totalt udsolgt af frø af Rød Mangrove.

Nye frø kommer ca. 1. september 2017.


Mangroven vokser i tropiske kystområder og de enkelt arter stammer fra forskellige plantefamilier.

Den bedst kendte og mest udbredte art i naturen er den såkaldte “Red Mangrove”. Denne art er også velegnet som stueplante. Disse sjældne stueplanter kan formeres fra frø og er nemme at passe. Mangroven tåler såvel saltvand som ferskvand og har en udpræget tilpasningsevne.

En mangroves vækst kræver en vis tålmodighed.

Efter flere uger eller ofte også efter flere måneder udvikler det første blad sig fra Mangrovefrøet. Det er sammenrullet og skyder sig ud fra spidsen af frøet.


Hvordan får man frøet til at spire?

Mangroven skal sås i den samme beholder som man vil have planten i, i de følgende år. Til dette formål egner sig, alt efter ønske, en stor urtepotte, et akvarium eller en tilsvarende glasbeholder f.eks. et stort gammelt henkogningsglas. Da Mangrovens rodsystem udvikler sig kraftigt, forgrenet og vidt udbredt betaler det sig at vælge en stor potte eller glasbeholder fra start. Anvendes en almindelig urtepotter skal den sættes ned i en skjuler for at kunne få Mangroven under vand (se de små billeder). 

Den tykkeste ende af Mangrovefrøet, hvilken oftest er brun, sættes ned i vækstmediet. Et lille stykke kan dog godt stikke op over substratet. Dyrkningsbeholderen sættes lyst. Placeringen skal være sådan, at den efterfølgende kan blive stående der. Derved kan den nye Mangrove med det samme tilpasse sig de gældende betingelser på det fremtidige voksested. Afslutningvis fyldes beholderen med  blødt ledningsvand. 


Pasningsvejledning for Mangroveplanter der holdes som stueplante:

Rumtemperaturen skal ligge på mellem 20° til 30° C. Kortvarigt tåler Mangroven også en temperatur på ned til 15° C. Dog skal der vedvarende være varmt på Mangrovens voksested. Herudover behøver Mangroven en lys placering og en vis fugtighed. Luftfugtigheden bør ikke ligge under 50%. Daglige overbrusninger fremmer væksten. Vintermånederne fører til lysmangel (især på vore breddegrader på grund af dag længen) hos planten. Dette kan forhindres ved at hænge en speciel vækstlyspære op over planten.

For vækstgens skyld samt for Mangrovens velbefindende er plantningen af den i et specielt voksemedie at anbefale. Dette vækstmedie skal bestå af sand og svær jord i forholdet 1:3. Alternativt kan der anvendes grus. Undlad at anvende alm. potteplantejord eller lignende sphagnum baserede produkter.

Som vand kan anvendes “blødt” vand fra vandhanen, regnvand eller et miks heraf. Der findes ingen rigtige regler for vanding. Det er dog anbefalelsesværdigt at vande kraftigt en gang så vandspejlet står ca. 4 til 5 cm over vækstmediet. Bliver vækstmediet let udtørret i overfladen vandes på ny.

Der kræves tålmodighed for at se en Mangrove vokse. Ved iagttagelse af dens dyrkningsvejledning vil Mangroven føle sig tilpas og du kan glæde dig længe over den. Den kan blive adskillige år gammel og senere kan man være heldig, at få dens blomster at se.
 


{{amount}}

Tropica-Scandi - en hobby for livet - en voksende glæde