VB - Toscanas sol Italien

35,00 DKK

Varenr.: 20404
Lagerstatus: På lager
stk.

VB - Toscanas sol Italien

 

Vejledning til det bedst mulige resultat 

 

Forberedelser af såbed:

Det bedste resultat opnår man på en ren og mager jord. Jorden bør ved nysåning forberedes efter følgende model: Fjerne evt. andre planter / planterester. Løsne jorden med en gravegreb (gammelt bed) eller grav jorden igennem med en spade (nyt bed). Derefter jævnes jorden med en grovtandet rive. Lad jorden efterfølgende tørre op. Herefter skal jorden gennemrives 2 gange, hvis jorden er nygravet eller 3 gange, hvis man vil så i et gammelt bed. Første gang i en dybde af 5 til 7 cm, anden gang lidt mindre dybt og det i en dybde af 3 til 5 cm og sidste gang kun overflademæssigt. Mellem rivningeren skal der gerne gå 7-10 dage og såbedet skal helst tørre op. Denne fremgangsmåde sikre et næsten totalt "rent" såbed. Derved skal de frø, man selv vil så, ikke konkurrer med andre planter, dels under deres spiring og dels i den efterfølgende vækstfase.    


Formering:

Frøene kan sås i potter, krukker, altankasser og i haven. Den bedste såtid er fra april (afhængig af udsigt til sen frost) til slut juni. I år, hvor man forventer et mildt efterår, kan man også så fra august til midt september. Strø frøblandingen ud på jorden og tryk derefter frøene fast. Dette gøres bedst med en rive der holdes lodret, hvorefter man stamper jorden forsigtigt og jævnt. Ved såning i potter, krukker eller altankasser kan man f.eks. anvende en plantepind eller et kort stykke af en lægte. Ved udsåning direkte i havejorden skal der bruges en 1,0 til 1,5 gram (en lille teskefuld) pr. kvadratmeter. Med fordel kan der anvendes 1 dl tørt sand eller 1 dl Vermiculite pr. pose frøblanding. Frøene blandes forsigtigt i et af de to materialer. Det vil lette udsåningen og fordelingen af frøene bliver mere jævn. Efter såning vandes forsigtigt, derefter holdes jorden jævnt fugtig, men ikke våd Det er meget vigtigt, for et godt resultat, at jorden ikke tørrer ud på noget tidspunkt. Det tilsåede areal kan med fordel dækkes med fiberdug (meget fint kunststof væv), indtil frøene er spiret og har fået ordentligt fast med rødderne. Dette  dels for at beskytte mod interesserede fugle og dels for at reducere fordampningen og dermed bedre sikre en jævn fugtighed. Tildækning med fiberdug kan yderligere have den fordel, at de små planter beskyttes mod sen nattefrost. De første spirer viser sig oftest efter 3 til 12 uger, (afhængig af art, såtidspunkt, varme m.v.). Udviklingen af blomsterne sker generelt over hele vækstperioden.

 

Pasning og pleje:

Vilde blomster udvikler sig bedst på magre jorde, så “normal” gødningstilførsel kan have en negativ indvirkning. Gød derfor sparsomt eller slet ikke. Derved opnås en tidlig og rig blomstring på de robuste og fordringsløse planter. Afblomstrede blomster skal fjernes rettidigt, så senere blomstrende planter kan udvikle sig tilfredsstillende. Desto oftere blomsterne beskæres (fjernelse af afblomstrede blomsterknopper), jo bedre udvikler de sig. Det anbefales at gøre dette løbende. Alternativt bør de afskæres fra midt juli til begyndelsen af august. Herved opnår man endnu en blomstring der forsætter til den første frost i efteråret. 

 

Egen frøavl / indsamling af frø:

Den første afskæring af afblomstrede planter kan med fordel lægges tørt på gamle aviser eller lignende. Her skal plantematerialet tørre ca. 1 uge. Frøene kan herefter rystes ud af blomsterhovederne. Derefter fjernes det resterende plantemateriale forsigtigt. De selvhøstede frø kan så gemmes (mørkt, tørt og køligt) til ny udsåning året efter.

 

Vinterforberedelse:

Sidst på efteråret (eller efter den første frost) kan blomsterstænglerne afskæres, men lad endelig det afskårne materiale blive liggende og dække arealet. Mange små insekter vil kunne profitere heraf i forbindelse med deres overvintring. Om foråret ved begyndende vækst, kan materialet fjernes så der igen bliver plads til nye planter.